Ikast Svømme Klub - Glæde, Fællesskab & Udvikling
Hos os er glæden i fokus. Glæden hos svømmere, hos frivillige, hos forældre, hos trænere, hos sponsorer og andre rundt om klubben. Vi ser glade børn og unge i vandet og ikke mindst glade og engagerede trænerer, som møder hver enkelt svømmer på deres niveau. Vi ønsker at være mere end blot en svømmeklub, hvor man lærer at svømme. Vi vil være et sted hvor børn og unge vokser som personer gennem deres svømning, hvor trænere er rollemodeller for svømmerne og svømmerne er rollemodeller for hinanden.
I Ikast Svømmeklub er der plads til alle. Vi tror på at alle kan bidrage på hver deres måde og derved er vi en klub hvor forældre til svømmere ønsker at være en aktiv del og tager del i dagligdagen omkring klubben, samt ved stævner. Hos os mødes alle med åbenhed og en positiv indstilling, hvor vi byder ideer og dialog velkommen. Vi tror på at det er fællesskabet der gør os stærke og vi vinder som et team – i en individuel sport. Vi formår at spille hinanden bedre på alle niveauer i klubben, hvilket betyder at vores faglige niveau er højt og vi tager vores opgaver omkring klubben seriøst.
Svømning er på mange måder en individuel sport, hvorfor vi vægter et socialt engagement på alle niveauer klubben. Hos os vil både svømmer og familie være en del af sjove sociale aktiviteter over året, hvor man kan møde hinanden på tværs og ikke mindst have det sjovt. Vi vil være et sted hvor ikke kun svømmere syntes det er sjovt at komme, men hele familien vil være en del af et aktivt Ikast Svømmeklub.
Vores sponsorer og andre klubber, ser os som en attraktiv og professionel samarbejdspartner, hvor vi bidrager til deres udvikling og vækst. Vi er en synlig klub, som gerne deler de gode historier og ikke mindst anerkender og portrætterer de individer som bidrager til vores klub.
Hos os tør vi godt drømme stort og sigte højt på alle niveauer i klubben.