Træningslejr i Tarm for K1, K2 og K3
Kære svømmere!
Endelig er det snart tid til årets træningslejr! Denne gang går turen til Tarm. På træningslejren vil der være træning både på land og i vand samt fokus på sociale aktiviteter.
Dato: Lørdag d. 12. oktober til onsdag d. 16. oktober (d. 14. oktober for K3).
Vi mødes ved svømmehallen i Ikast lørdag kl. 14.00
Forventet hjemkomst for K3: mandag kl. 18.00
Forventet hjemkomst for K1+K2: onsdag kl. 11.30
Adresse: Skovvej 25, 6880 Tarm
Pris: K1+K2: 1200 kr.
K3: 750 kr.
Den oprindelige pris på træningslejren var den del dyrere. Dog har klubben valgt at betale svømmehalsomkostningerne på 8000 kr., kost og logi for holdledere og for trænerne, hvilket sagtens kan betyde at vi senere på året skal bruge jeres hjælp til at sælge ting og samle penge ind igen.
I prisen er inkluderet alle aktiviteter samt alt kost og logi.
Tilmeldingsfrist: 1 oktober
Medbring: Sengelinned (der er dyner og puder), håndklæder (gerne nogle stykker ;-)), nattøj,
toilettaske, udendørs træningstøj, indendørs træningstøj, udendørs træningssko, regnjakke, badetøj,
drikkedunk, svømmegear (badehat, dykkerbriller, udstyr hvis haves).
Træner: Mette, Rasmus og Julia
Holdleder: Vi skal have 2 holdledere som deltager lørdag til mandag (inkl. overnatning), og en fra mandag til onsdag (inkl. overnatning)
Forældrehjælp: Udover holdlederopgaven har vi brug for hjælp til kørsel, både lørdag til Tarm, mandag hjem for K3 og onsdag hjem for K1+K2.
Disse opgaver håber vi selvfølgelig I vil hjælpe os med at løse for at gøre lejren mulig, tilmelding foregår via smartplan på: https://ikastsvommeklub.smartplanapp.io/
Vejledende program:
Alle nedenstående tider er de tider vi er i vandet på. Øvrig landtræning kommer der plan for senere.
Om mandagen vil der være ekstra fokus på sociale aktiviteter inden K3 tager hjem.
Lørdag: 16.00-18.00
Søndag: 8.30-10.30 + 16.00-17.30
Mandag: 8.00-10.00
Tirsdag: 8.00-10.00 + 15.00-17.00
Onsdag: 8.00-10.00
Hvis der er særlige bemærkninger i forbindelse med allergi, andet eller generelle spørgsmål, så kontakt gerne Julia på jk@isk.dk
Vi glæder os til en fantastisk lejr!
Mvh K-udvalget