Øvede
Sidste niveau i ISK’s Svømmeskole er Øvede.
Kravene til svømmerne bliver skærpede, og der er ikke så meget plads til leg mere.
Svømmeren forventes selv at deltage aktivt i at ville forbedre sine teknikker.
Teknikkerne i de kendte stilarter - crawl, rygcrawl og brystsvømning, samt de tilhørende starter og vendinger - finpudses og farten øges.
Der undervises derudover i Butterfly – i daglig tale Fly.
Udover undervisning i svømmeteknikkerne, vil deltagerne også få en let indføring i Livredning.
Vi kommer ind omkring følgende emner:
- Hvordan transporterer man en træt svømmer ind til kanten (bjærgning)?
- Hvordan kommer jeg op i en båd?
- Hvordan tager jeg tøjet af mens jeg er i vandet?
- Brug af redningsveste.
- Hvordan alarmerer man?
- Teori omkring indblæsning (Mund til mund)
Nogle af tingene prøver vi, andre taler vi blot om.
Målet på Øvede er, at svømmeren til slut kan: A. Svømme 200 meter brystsvømning (med god teknik) B. Svømme 200 meter crawl (med god teknik) C. Svømme 100 rygcrawl D. Svømme 25 meter butterflyben m. armtag ved vejrtrækning E. Vendinger i brystsvømning, rygcrawl og crawl fin pudses F. Startspring fra startskammel efterfulgt af 50 meter fri G. Undervandssvømning ca. 8-10 meter
Alderen på Øvede hold er meget varierende, svømmerne vil normalt være fra 10 år og opefter.
Svømmerne på Øvede hold vil få mulighed for, at deltage i Begynder- og Ministævner 3-4 gange årligt.
Med disse invitationer, ønsker ISK blandt andet, at give svømmerne - og i høj grad også jer forældre - et lille indblik i noget af det man kan opleve, ved at vælge svømningen som sin sport.
|