Kære medlemmer i Ikast Svømmeklub


Nu lysner det forude, og vi glæder os til at kunne byde jer allesammen tilbage i vandet til den nye sæson.
Vi åbner for tilmeldingen lige så snart, vi kender retningslinjerne for, hvordan vi kan gribe svømmeundervisningen an og fortsat passe rigtig godt på hinanden. Så hold godt øje med hjemmesiden her og på vores facebookside.

I mellemtiden knokles der i hallen med gennemrenovering af bassinet, så det hele står skarpt til opstarten efter sommerferien - det kan I godt glæde jer til!

Svømme sæsonen i vores svømmeskole sluttede med udgangen af maj men med regeringens seneste udmeldinger kan vi forhåbentligt lige nå at få vores konkurrencesvømmere i vandet, inden ferien rammer os. Konkurrencesvømmerne har en længere trænings sæson end svømmeskolen, så vi arbejder på at finde alternative løsninger for dem, når nu vores eget bassin er optaget af håndværkere.
Hold også her godt øje med facebookgrupperne for de enkelte konkurrencehold.

Vi ses inden længe.

Nyheder

Instagram

Loading