Om Ikast Svømmeklub

Ikast Svømmeklub (ISK)
Vinkelgade 9
7430 Ikast
CVR: 27507018
Kontonummer : 7641 - 1055668  
 
 
Historie 
 

 Ikast Svømmeklub blev første gang stiftet d. 27. august 1933. Klubben blev ophævet d. 14. september 1938 og genstiftet d. 1. juni 1950.

 
Klubben består af knap 900 medlemmer og beskæftiger til dagligt 1 fuldtidstræner i Undervisningsafdelingen og et væld af hjælpetrænere, babyinstruktører, nogle instruktører inden for Zumba og Aerobic og også en håndfuld trænere i Konkurrenceafdelingen. 
 
Ikast Svømmeklub udbyder svømning til mennesker i alle aldre. 
Det er muligt at begynde med sit barn helt fra det er et par uger gammelt til babysvømning. Her lærer barnet allerede fra en ung alder at det våde element sagtens kan være sjovt og lærerigt at opholde og bevæge sig i.
 
 
Hvis dit barn en dag skal ud og bade enten ved danske eller mere eksotiske kyster, hvilket er meget sandsynligt, vil det være en meget god ide at lære barnet at svømme først.  
 

Når barnet når skolealderen kan det begynde i undervisningsafdelingen. Her starter barnet på plaskehold og kan fortsætte op igennem holdene hvor det vil lære, at svømme, som rådet for større badesikkerhed stærkt anbefaler.  
 
Udover "bare" at lære at svømme vil det på de ældre hold også kunne lære at bjerge andre, som måske ikke kan svømme og er kommet i problemer i det våde element.
 
Nu har barnet så lært at svømme så har det vel ikke mere at gøre i Ikast Svømmeklub vel?
Forkert - der er stadig masser af muligheder i Ikast Svømmeklub!
 
Hvis dit barn har mod på at møde udfordringer, få et enestående socialt samvær og venner for livet kan han eller hun blive rykket op i Ikast Svømmeklubs konkurrenceafdeling.
Her gennemgår svømmeren en stor udvikling. Både på det svømmemæssige plan, men i særdeleshed også på det personlige plan.  
Konkurrenceafdelingen er den del af klubben hvor svømmerne for alvor begynder at deltage i svømmestævner og hvor træningen bliver længere og oftere end den 1 gang om ugen, som der er det gængse i Undervisningsafdelingen. 
 
Svømmerne vil starte ud på de små hold i konkurrenceafdelingen og gennem træning og tid vil de have mulighed for at rykke op på de lidt større hold hvor klubbens absolut bedste træner. 

 

               

Nyheder

Instagram

Loading