Ikast Svømmecenter og ISK lancerer igen i år et sommertilbud til alle vandglade børn

 

I ugerne 27 og 32 tilbyder vi en rigtig ”vandvittig” uge for børn og unge i alderen 7–12 år.

 

REMA 1000 AquaCamp, som sommertilbuddet hedder, forløber over fem hverdage i tidsrummet 9.00 – 15.00.

 

Fokus på både leg og livredning

De fem dage er fyldt ud med masser af aktiviteter både på land, som i vand. Udover at svømme, dykke, lære udspring og mange andre sjove vandaktiviteter, bliver der sat fokus på livredning, førstehjælp og sikre baderåd. På landjorden bliver der også rig lejlighed til at lege, spille bold og eksempelvis komme på skattejagt.

 

Fem kulørte dage sammen med nye venner

Ikast Svømmecenter og ISK er glade for at kunne tilbyde den REMA 1000 AquaCamp, hvor der bliver mulighed for at opleve en bred vifte af både kendte og anderledes vandaktiviteter.

 

Vi ser flere gode grunde til at tilbyde børn fem dages REMA 1000 AquaCamp:

- Vi håber, at flest mulige forældre vil tage tilbuddet til sig og dermed give deres børn muligheden for at få en unik oplevelse af vandets mange facetter.

- Børnene får mulighed for at stifte kendskab med flere sider af ISK. Således henvender tilbuddet sig på til svømmere, triatleter og børn der bare er glade for vand.

- Samtidig er det så også et godt tilbud til de børn, som måske ellers går en lang sommerferie i møde, uden udsigt til at have noget at tage sig til.

- På REMA 1000 AquaCamp’en fylder vi aktiv kulør på, og skaber samtidig rammerne for nye venskaber.

 

REMA 1000 AquaCamp ledes af nogle af Ikast Svømmecenter og ISK’s uddannede instruktører og livreddere. For mere information kan Claus Bruun kontaktes på telefon: 2540 0625.

 

Tilmelding kan ske på ISK’s hjemmeside www.isk.dk/cms/Eventoverview.aspx

 

Ikast Svømmecenter og ISK afholder REMA 1000 AquaCamp i samarbejde med Dansk Svømmeunion, der har udviklet konceptet takket være støtte fra REMA1000 og Trygfonden.