Fortsætter 1
 

Næste niveau i Ikast Svømme Klub’s undervisningsafdeling er Fortsætter 1 holdene.
Undervisningen af børnene foregår nu i det store træningsbassin.

 

På dette niveau forudsættes det, at deltagerne er helt fortrolige med vand og dus med forholdene i en svømmehal ved sæsonens start. 


Undervisningen er nu mindre legebetonet og indeholder, svømning på mave og ryg, dykning, spring fra kanten samt svømning under vandet.

Svømmerne undervises i de korrekte svømmeteknikker, primært i crawl og rygcrawl.

 

Ved afslutningen af en sæson tilstræbes det, at barnet mestrer følgende:

A.    Springe i vandet fra bassinkant på dybt vand

B.     Svømme 100 m fri stilart – til mærkesvømning

C.     Svømme 25 m rygcrawl

D.    Svømme 25 m crawl

E.     Svømme 2 x 12½ m delfinsvømning m. svømmefødder

F.     Afsæt fra kanten, samt hente genstande op fra bunden i lav ende

G.    Stå på hænder på bunden

H.    Flyde på dybt vand i 1 minut

I.       Træde vande i 1 minut

 

Brug af hjælpemidler, særligt bælte, søges minimeret.

Alderen på fortsætter 1 holdene vil normalt ligge omkring 8 til 9 år, dette skal dog IKKE forstås som aldersgrænser.

 

Næste niveau i Svømmeskolen er Fortsætter 2.